Lære tysk: udsagnsord (das Verb)

Faktisk foretrækker jeg at undervise tysk og lære dansk ansigt til ansigt. Sprog er jo ikke kun skrift og grammatik, men også lyd og berøring. Og det kan man ikke overføre via en computer, heller ikke selvom samtalen foregår live. Men tiderne ændrer sig, og når man som jeg bor på landet og ikke har bil, er det svært at aftale møder – hvor som helst. Især nu, hvor snedækket ikke vil forsvinde, og man kan være glad, hvis busserne overhovedet kører.

Så jeg sætter mig ind i nye undervisnings- og læringsformer for at undervise tysk– denne gang med optagede forklaringsvideoer. Min første video fra serien „lære tysk“ handler om generelle spørgsmål om det tyske verbum.

Først vil vi sammenligne, hvad verber på tysk og dansk har til fælles, og hvad de ikke har. Vi starter med at undersøge,

  • hvad et verbum egentlig er,
  • hvordan det bøjes,
  • hvor det er placeret i en sætning,
  • hvad det kan betyde, og
  • hvilke typer verber der findes.


Afslutningsvis vil jeg give dig en liste med 37 tyske verber fra det grundlæggende A1-ordforråd, der minder meget om deres danske modstykker. Du kan

  • lytte til dem,
  • gentage dem og
  • gøre dig bekendt med typiske forskelle, der er lette a genkende.


Dette vil gøre det lettere for dig at identificere nye ord i det lange løb, selvom du aldrig har lært dem før.

Jeg ønsker dig masser af læringsglæde!

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have teksten til videoen som PDF, er du velkommen til at skrive en kommentar! For at undgå spam godkender jeg dog hver kommentar individuelt – så vær ikke overrasket, hvis din kommentar ikke vises med det samme!

Du kan nu også finde flere tysk-kurser på min Kahoot-konto. De er dog kun på tysk foreløbig. Så snart jeg har tid, vil jeg også tilbyde tosprogede lektioner der.

Schreibe einen Kommentar

Deine E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind mit * markiert