Spis eller dø!

Sådan bruger du imperativet på tysk i din opfordring til handling (CTA)

En call to action (CTA) betragtes som kernen i ethvert websted, der ønsker at sælge noget eller opfordre brugerne til at foretage en ønsket handling. Opfordringen til handling optræder normalt i imperativ – på den ene side er den pæn og kort, og på den anden side er dette den typiske form for opfordringer til handling på både tysk og dansk.

Desværre støder man ofte på forkert formulerede anmodninger på internettet. For eksempel ville der stå: “nehme teil” (i stedet for “nimm teil”). Jeg formoder, at det ikke kun er uvidenhed, der gør, at dette kogebogsformat bliver mere og mere udbredt. For nogle lyder det måske pænere – eller udtrykket imperativ kan virke frastødende, fordi folk har lært at fortolke det som en befaling . Hvem vil beordre sine kunder til at gøre noget?

Men imperativet er egentlig ikke en gøende kejser, men snarere en økonomisk måde at udtrykke et ønske eller et forslag, nogle gange endda et godt råd. Han kommer rigtig godt overens med et „vær så venlig“, og som altid er det tonen, der gør musikken. Derfor er det den passende form, når du kort og tydeligt beder en person om at udføre en specifik handling. Og det er formålet med enhver CTA.

I det følgende vil jeg forklare, hvordan imperativ dannes, og hvilke specialformer der findes. En tabel til sidst vil hjælpe dig med hurtigt at læse den nødvendige formular.

Mehr lesen

Navneord: bøjning på tysk og dansk

Gud, det her er kompliceret! Det var min første tanke, da jeg begyndte at studere bøjningen (deklinationen) af danske navneord. Mens vi på tysk normalt kun kender to grundformer af substantivet, er der på dansk fire.

Når man først har lært disse former, så er det det – ganske anderledes end tysk, hvor tingene egentlig først går i gang på dette tidspunkt, fordi navneord også afvises i akkusativ, dativ og genitiv afhængig af deres funktion i sætningen.

I denne artikel vil jeg først give et kort sammenlignende overblik over, hvordan man afslår navneord på tysk eller dansk.

Mehr lesen

Die Beugung des Substantivs im Deutschen und im Dänischen

Meine Güte, ist das kompliziert! Das war mein erster Gedanke, als ich anfing, mich mit der Beugung (Deklination) der dänischen Substantive zu befassen. Denn während wir im Deutschen in der Regel nur zwei Grundformen des Substantivs kennen, sind es im Dänischen gleich vier.

Hat man diese Formen erlernt, war es das dann aber auch schon – ganz anders als im Deutschen, wo es an dieser Stelle erst richtig losgeht, weil die Substantive abhängig von ihrer Funktion im Satz auch im Akkusativ, im Dativ und im Genitiv dekliniert werden.

In diesem Beitrag gebe ich zunächst einen kurzen vergleichenden Überblick, wie man Substantive auf Deutsch oder Dänisch dekliniert.

Mehr lesen

Tysk grammatik: Verbet

Brug, bøjning, hjælpeverber og modale verber

Du kan ikke gøre noget: Verber og deres betydning for sætningsudsagnet

Går, sidder, løber, bærer, spørger, svarer, forstår, tager, lytter – fra morgen til aften har vi travlt med at gøre noget. Selv når vi angiveligt ikke laver noget, når vi sover, hygger os, holder pause, hænger ud eller stirrer ud i rummet .

Ord, der beskriver, hvad vi laver eller oplever, kaldes verber. Ud over handlinger kan verber også beskrive begivenheder og processer mere detaljeret: Noget begynder eller slutter, løber, blomstrer eller visner, tordner eller hvæser, falder ned eller åbner.

Verbet svarer derfor på spørgsmålet: Hvad sker der lige nu? Eller for at sige det i moderne termer: Hvad sker der?

Men verbet kan meget mere. Verber er som linealer i en sætning, der har meget at sige til os, men som også bestemmer over mange ting:

Mehr lesen

Tysk grammatik: førnutid | das Perfekt

I dag her, i morgen der: tiderne af tyske verber

Det tyske sprog har seks tider, der giver os mulighed for at rejse gennem fortiden eller se ind i fremtiden uden behov for en krystalkugle eller en tidsmaskine. I stedet foretager vi et par små ændringer af verbet og voila! vi er, hvor vi gerne vil være.

Billedet af tidsrejser viser, hvor tæt tid og rum, sprog og fantasi hænger sammen. Selve rejsen foregår i et mentalt rum, der giver os mulighed for at se fremad eller tilbage. Og dette mentale rum skabes af det sprog, vi taler, og som vi bestiller verden i.

Tid og rum muliggør og begrænser vores væren og vores tilbliven og påvirker det, vi har. Derfor er det ikke overraskende, at de også danner en særlig sammenhæng i verbets tidsformer. I dette kapitel vil vi se nærmere på dannelsen af ​​den „perfekte“ tid på tysk.

Mehr lesen