Carl August Nielsen på hans 160-års fødselsdag
I dag er det fødselsdag for en dansk komponist, der betragtes som en af landets vigtigste komponister, og hvis sange har givet ham en plads i hjerterne hos mange mennesker i og uden for Danmark.
I denne artikel vil jeg gerne introducere jer til komponisten og en af mine yndlingssange, som han satte musik i: Tit er jeg glad.
Carl Nielsens karriere
Carl August Nielsen blev født den 9. juni 1865 på Fyn som det syvende barn af en husmaler. Hans far var ofte væk på grund af arbejde, hvilket lod hans mor klare sig selv og på en eller anden måde forsøge at forsørge børnene.
Da Carl var otte år gammel, gav hans far ham violinundervisning, og senere lærte han også at spille trompet, hvilket gjorde det muligt for ham at tiltræde en stilling som militærmusiker i Odense i en alder af 14 år.
I 1883 studerede Carl violin i København med hjælp fra et stipendium. Fem år senere udgav han med succes sin første „Lille Suite for Strygere“, og året efter fik han en stilling som violinist på Det Kongelige Teater i København. I 1891 giftede han sig med sin første og eneste kone, billedhuggeren Anna Marie Brodersen.
Nielsens musikalske liv var præget af hans aktive arbejde som violinist, dirigent og komponist, men hans store gennembrud kom først i 1916. Sammen med andre musikere og digtere udgav han også forskellige samlinger af specialkomponerede folkesange – herunder Folkehøjskolens Melodibog.
I 1925 blev han „hyldet som en folkehelt“, og ligesom H.C. Andersen i dag betragtes som Danmarks nationaldigter, spiller Nielsen en lignende rolle som komponist. Det, de begge har til fælles, er, at de kom fra fattige familier, der ikke rigtig havde råd til en kunstnerisk uddannelse, men de fandt støtter, der hjalp dem med at opnå den.
Carl August Nielsen som sangkomponist
„Naar jeg skriver disse letfattelige, enkle melodier er det som om det slet ikke han mig der komponerer; det som om – hvad skal jeg sige – det var Folk fra min Barndom ovre paa Fyn eller som om det var det danske Folk som ønsker noget gennem mig. Men det lyder maaske saa stort, da Saying he saa jævn og simple; i hvert fald for mig.“
Siden århundredeskiftet har Nielsen komponeret adskillige sange, der er karakteriseret ved enkle, men elegante melodier og en- til trecifrede vokallinjer. Blandt dem er min nuværende favorit, „Tit er jeg glad“.
Tit er jeg glad
Jeg er endnu ikke helt bekendt med hele Nielsens værk, men en af hans sange rørte mig straks: tonen til et kærlighedsdigt af Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) med titlen „Tit er jeg glad“. Teksten stammer fra 1812, og Nielsens tonen stammer fra 1917.
En meget mindeværdig version af DR Pigekoret med Lau Højen kan findes på YouTube.
Du vil bemærke, hvor alsidig sangen kan fortolkes, hvis du lytter til versionen af Anne Dorte Michelsen, akkompagneret af Helge Lillervedt på klaver.
Kærlighedshistorien, der fortæller om en mangfoldighed af modstridende følelser, handler om et mandligt „jeg“, der længes efter at vende tilbage til sin elskedes bryst, efter at blive anerkendt og elsket af hende. Men for mig afspejler teksten og melodien i høj grad også, hvordan jeg har haft det siden vores emigration til Danmark.
Jeg er ofte lykkelig, men jeg savner de mennesker, jeg ville elske at dele denne lykke med – ud over min mand. Jeg elsker dette land og vores nye liv – og alligevel rammer det mig nogle gange hårdt. Og ofte føler jeg, at jeg ikke kan sætte ord på det, jeg så længes efter at udtrykke om denne kærlighed og dette land, at jeg mangler sproget til tilstrækkeligt at beskrive, hvordan et blik på det fløjlsbløde, glitrende græs, et kig op på den unikke himmel eller vindens blide raslen planter denne lykke i min sjæl.
Men heldigvis er der – i mit tilfælde – den, jeg er, sammen med – selvom jeg ofte er nødt til at tage mig sammen i hverdagen og dække over “følelsernes forvirring”.
I samspillet mellem dur og mol: kompositionens særlige træk
Modsætningen, eller rettere sagt samtidigheden, mellem følelser og opfattelser, som ikke ophæver hinanden, men snarere forstærker hinanden, kommer også til udtryk i Nielsens komposition. Sangen blev oprindeligt skrevet i c-mol, en toneart der ofte bruges til triste kærlighedssange, og legemliggør dermed allerede bluesen.
Men melodien går imod teksten, idet den leger med dur- og molakkorder, og modsiger dermed musikalsk for eksempel den glæde, som tekstforfatteren nævner i begyndelsen. Denne modstand fra musikken mod teksten er også tydelig i melodiens op- og nedadgående progression: i de to første åbningslinjer føres verset nedad, så glæden synker melodisk. I de følgende to linjer føres tristheden pludselig til et klimaks, hvor den igen møder sin modpart, latteren, før den overgår til en kort dramatisk spænding i form af en formindsket subdominant, før den endelig vender tilbage til sin tonikas hvileposition. Indtil stykket begynder forfra.
I dag, den 9. juni 2025, ville Carl Nielsen have fejret sin 160-års fødselsdag. Han døde dog af hjertesvigt den 3. oktober 1931. Carl Nielsen Museet blev åbnet til hans ære i Odense, beliggende cirka 220 meter fra H.C. Andersens Hus. Et heldigt sammentræf (?), tror jeg, for nærheden mellem de to kunstnere rækker bestemt ud over det geografiske.
Carl Nielsen Selskabet vedligeholder også mindet om digteren og hans musik gennem en online tilstedeværelse, som du kan tilgå via dette link .