10 tips til at hjælpe dig med at skrive klarere tekster på tysk
De første par uger efter min ferie var gået og heldigvis var ordrebøgerne godt fyldt. Mens jeg undersøgte og formulerede, reviderede og afviste, bemærkede jeg gentagne gange nogle særheder og særheder, som jeg bemærkede som „typiske fejl i webtekster.“
Jeg har samlet og kommenteret nogle af dem til denne artikel. Jeg håber du får gavn af dette, for som man siger: du lærer af dine fejl!
Vær kort, men forkort ikke dit udsagn!
Hvis du læser min blog regelmæssigt, vil du bemærke, at jeg er en typisk produktiv skribent – en person, der ofte har brug for et par tusinde ord til en artikel.
På en hjemmeside eller i en butik gælder dog reglen: så meget som nødvendigt, så lidt som muligt. Især hvis det er en landingsside, der har til formål at give dine kunder eller potentielle kunder et indledende overblik over dit tilbud.
Men forsøget på at være kort fører ofte til typiske fejl, som også er kendt som zeugma eller syllepsis. For eksempel i følgende udsagn:
„Wir haben bereits zahlreiche Kunden entwickelt und umgesetzt.“ [„Vi har allerede udviklet og implementeret adskillige kunder.“]
„Für den Ausbau unserer Abteilung und unserer Kunden suchen wir Sie.“ [„Vi leder efter dig til at udvide vores afdeling og vores kunder.“]
I eksempel 1 var det selvfølgelig ikke kunderne, der blev udviklet og implementeret (det håber jeg i hvert fald 😉), men kundernes ønsker eller ordrer. Jeg formoder, at nogen ønskede at være kort og præcis og derfor blot slettede en del af udtalelsen.
Situationen er lignende i eksempel 2, hvor ikke kun afdelingen, men også kunderne skal udvides – hvilket sidstnævnte nok ikke ville være særligt glade for.
En mester i korthed var komikeren Heinz Erhardt, som præsenterede sig selv med ordene: „Ich heiße nicht nur Heinz Erhardt, sondern Sie auch herzlich willkommen.“ [„Jeg hedder ikke kun Heinz Erhardt, men også dig velkommen.“] Dette er mærkeligt, men ikke tilsigtet i eksemplerne ovenfor. Derfor mit tip: Sørg for, at alt i lister eller sekvenser faktisk kan opsummeres korrekt under et verbum eller nominalisering.
Små ord, der er tilbøjelige til at fejle: Præpositioner
Uden præpositioner (på, ved, med, ved, over …) ville vi næppe kunne finde vej i tid og rum. Det er bare irriterende, at disse små ord, som virker så enkle, har udviklet deres egen logik i hvert sprog for, hvordan de skal bruges. Og det er svært at forstå. Hvorfor går danskerne for eksempel i skolen, men på sprogskole(n)? Hvorfor sidder de i sofaen og ikke på sofaen som deres naboer, tyskerne?
I forbindelse med præpositioner støder jeg gentagne gange på typiske formuleringer på internettet, der „faktisk“ ikke er helt rigtige, meget komplicerede eller vildledende. Dette omfatter for eksempel:
„Für die Beschaffung von Krediten ist der Nachweis eines Systems für Kreditunternehmen ein wichtiger Faktor bei der Genehmigung und für die Bestimmung der Höhe der Zinsen.“
[„For at opnå kredit er bevis for et kreditselskabssystem en vigtig faktor ved godkendelse og ved fastsættelse af renten.“]
Dette eksempel viser en typisk nominel stil. Forfatteren er simpelthen ligeglad med, hvordan hans sætning lyder; han vil bare „formidle“ information. Hvad der er forvirrende er, at præpositionen „for“ bruges tre gange med forskellige betydninger. Nogle gange angiver det et formål, nogle gange definerer det en adressat.
Præpositionerne bruges her som fugelim, der holder butikken sammen. Det hele kunne have været justeret lidt, for eksempel sådan her:
Für Kreditunternehmen ist der Nachweis eines Systems (durch den Kreditnehmer) wichtig. Es beeinflusst die Genehmigung und die Bestimmung der Zinshöhe von Krediten.
[For kreditselskaber er bevis for et system (af låntager) vigtigt. Det har indflydelse på godkendelse og fastsættelse af renter på lån.]
„Butter bei die Fische“
Den nuværende brug af præpositionen „bei“ i tyske tekster får mig også konstant til at reflektere. Måske tager jeg fejl, men jeg har indtryk af, at „bei“ nu bliver brugt inflationært og indsat overalt, hvor ingen har taget sig tid til at tænke over en mere passende præposition. For eksempel:
„Wir unterstützen Sie bei allen Fragen rund um unsere Produkte.„
[Vi støtter dig med alle spørgsmål om vores produkter.]
For at forstå fejlen skal vi ikke kun se på præpositionen, men primært på verbet: unterstützen. På tysk kan jeg hjælpe (unterstützen) nogen med at gøre noget. Jeg kan støtte ham i at gøre noget. Men jeg kan for enhver pris ikke støtte ham „med spørgsmål“, men i bedste fald kan jeg svare på hans spørgsmål. Den forkert valgte præposition her indikerer, at hele udtrykket er inkonsekvent. Også selvom vi i Nordtyskland godt kan lide at lægge „Butter bei die Fische“ – og derved bevidst begår to stilbrud.
Selv mindre forhold formidler din største bekymring
Præpositionen „neben“ bruges ofte til at forkorte sætninger i følgende formulering:
Neben der Verwendung von Präposition helfen wir Ihnen auch bei anderen Fragen und Anliegen.
[Udover at bruge præpositioner kan vi også hjælpe dig med andre spørgsmål og bekymringer.]
Hovedprincippet er: Vi hjælper dig også med andre spørgsmål og bekymringer. Hvis jeg vil have „Brug af præpositioner“ med i denne serie, er jeg nødt til at fortsætte serien med „bei“: Wir helfen Ihnen bei [bedre: in] der Verwendung von Präpositionen sowie bei anderen Fragen und Anliegen. „Neben“ passer simpelthen ikke ind her.
„Für was“ er dette godt? Formuler spørgsmål korrekt
Wofür oder für was er dette godt for? Hold dig til det første spørgsmålsord! På tysk bruges adverbier, der består af spørgsmålsordet „hvor“ og en præposition til at spørge om ting eller begivenheder. Kun når du spørger om personer, adskiller du de to komponenter og ændrer dem:
Für wen ist das Paket? An wen denkst du? [–> personer]
Wofür ist das Paketband? Woran denkst du? [–> ting]
„Für was“ bruges i øjeblikket flittigt og er også godkendt af Duden-ordbogen. Det træder ikke desto mindre uden for logikken i dette system.
Det samme gælder brugen af “hvor“ som refleksivt pronomen. På dansk er det ret almindeligt at bruge “hvor” som en sætningsafslutter, fx: Vi finder en café, hvor vi kan snakke. På tysk finder vi derimod ikke en café, hvor vi kan få en god snak, men derimod en „in dem“ vi kan snakke-snakke.
Alt tilladt? Tag en beslutning og hold dig til den!
„Bei uns lernen Sie die wichtigsten Methoden kennen und anzuwenden.“ [„Hos os lærer du og anvender de vigtigste metoder.“]
Endnu en sætning, der gør bønnetællere nervøse. Selv superlativen (den vigtigste) får mig til at tænke. De vigtigste metoder – det lyder som en begrænsning for mig. Så hvorfor ikke holde fast i det komparative og undervise i vigtige metoder?
Derefter kombineres verbet „lernen“ en gang med „kennen“ og en gang med „anzuwenden“. Folk i min generation har lært, at „lernen“ ikke kræver en infinitiv med „zu“:
Wir lernen sehen, interpretieren, sprechen, schreiben, kennen und anwenden. [Vi lærer at se, fortolke, tale, skrive, kende og anvende.]
Yngre mennesker bruger dog ofte infinitiv med „zu“, især når det er en udvidet infinitiv:
Wir lernen etwas zu sehen, zu interpretieren, zu schreiben. [Vi lærer at se, at fortolke, at skrive.]
Begge former anses for korrekte i dag eller bruges på den nævnte måde. Jemanden kennenlernen er dog en undtagelse. I modsætning til danskerne ikke ”lærer vi at kende”, men vi „lernen kennen“.
I de fleste andre tilfælde kan du nu selv bestemme, om du forstår noget eller lærer at forstå det. Jeg anbefaler dog at holde sig til én formular. Det samme gælder for alle udtryk og regler, som der ifølge Duden nu er en anbefalet og tolereret stavemåde for, såsom „Potenzial“ eller „Potential“, „sodass“ eller „so dass“, „du“ eller „Du“.
Korrekt „gendern“
Gendern betyder, at man ikke udelukkende bruger det maskuline (grammatiske) køn, når man henvender sig til sin målgruppe eller skriver om noget. Der cirkulerer alle mulige stavemåder på nettet, for eksempel:
Teilnehmer/-innen, Teilnehmer/innen, Teilnehmer_innen, TeilnehmerInnen, Teilnehmer(inne)n oder auch Teilnehmende
Duden oplyser, at formerne Teilnehmer/-innen og Teilnehmer(innen) er i overensstemmelse med retskrivningsreglerne. Jeg hælder mod den første form, men udelader bindestregen. For mig ser det bare bedre ud og passer mere harmonisk ind. Jeg er bare nysgerrig efter at se, hvordan denne form vil ændre sig, når vi officielt får et tredje køn.
„Die“ eller „das“ „Klientel“ af „mittelständische“ eller „mittelständige“ virksomheder?
På tysk er der en række navneord, der bruges med forskellige artikler. For nogle er en „blog“ maskulin (der Blog), for andre neutrum (das Blog). Nogle gange får navneord dog den forkerte artikel. Der er mange udsagn om „das Klientel“ på internettet. Det er dog korrekt, at det kaldes „die Klientel“.
Jeg formoder, at grunden til at vælge artiklen „das“ er en falsk analogi. På tysk modtager nominalerede verber, der ender på -el, normalt intetkønsartikel (das Geklingel, das Heule, das Gemetzel, …). Alle disse verber er dog dannet med præfikset Ge-, hvilket ikke er tilfældet med „die Klientel“.
Tilbage står spørgsmålet, om klientellet tilhører en „mittelständisches“ eller en „mittelständiges Unternehmen“. Svaret er: til en mittelständisches Unternehmen. Adjektivet „mittelständig“ kommer fra botanik, hvorimod alt, hvad der er „mittelständisch“ (mellemstor) vedrører middelklassen.
Lies eller lese? Typiske fejl ved dannelse af imperativet
Dannelsen af imperativet volder også mange mennesker vanskeligheder i øjeblikket, især når det kommer til uregelmæssige verber med vokalændringer. For eksempel læser jeg ofte følgende anmodninger:
Lese mere her!
Nehme jetzt teil!
Glem venligst disse to sætninger med det samme. Imperativet her er korrekt afledt af 2. person ental (du liest, du nimmst), hvorfor det skal være „lies“ og „nimm“. Men fordi dannelsen af imperativet er en almindelig kilde til fejl, har jeg dedikeret en separat artikel til dette emne, som du kan læse her.
Det var mine observationer af almindelige fejl i tyske webtekster. Jeg ville blive glad, hvis jeg kunne hjælpe dig med at undgå nogle almindelige fejl. Måske har du stadig spørgsmål eller vil du gerne bidrage med dine egne eksempler? Så del gerne dine spørgsmål med os ved at efterlade en kommentar!