… fordi du allerede kender dem. Tre nyttige borde til alle, der vil lærer tysk.
Vil du lære tysk?
Fantastisk!
Så læn dig tilbage og slap af og start bare med det, du allerede ved.
I denne artikel præsenterer jeg dig tre tabeller, der skal hjælpe dig med at lære. Du er velkommen til at bruge disse tabeller privat og ideelt set udvide og redigere dem. Hvis du bruger dem til ikke-private formål, beder jeg dig altid om at citere kilden – denne hjemmeside – af retfærdighedsgrunde.
Jeg giver dig følgende tabeller på denne side:
Tabel 1: Ens ordforråd i tysk
Tabel nummer et indeholder over 200 ord, der staves ens på dansk og tysk. Selvfølgelig er der mange flere af den slags udtryk, for som vi alle ved, er tysk bare endnu en dansk dialekt. 😉Men det er bedst selv at fortsætte tabellen med udtryk, der er vigtige for at opbygge et anstændigt ordforråd.
Tabel 2: Orddannelsesapparater på tysk og dansk, der gentager og svarer til hinanden
I tabel 2 viser jeg dig en række orddannelsesanordninger, der ofte svarer til hinanden på dansk og tysk. Orddannende enheder inkluderer præfikser (for-/ver-) eller endelser (-ing/-ung). At kende dem vil gøre det lettere for dig at lære nyt tysk eller dansk ordforråd udenad.
Tabel 3: Uens lyde på dansk og tysk, der ofte svarer til hinanden
Tabel 3 omhandler det ”tysk-danske” lydskifte. Så ens sprogene er på mange måder, er de meget forskellige i deres lyd. Denne tabel er også beregnet til at hjælpe dig med at opdage regelmæssigheder og selv udforske dem.
Hvis du er fortrolig med alt dette, kan du hurtigt udvide dit tyske ordforråd, og det vil helt sikkert være lettere for dig at lære nye ord.
Læringstip: Pas på falske venner!
Pas dog på med såkaldte „falske venner“, det vil sige udtryk, der ser ens ud, men betyder forskellige ting. En af mine foretrukne falske venner er for eksempel „bløde D.“
“Blød” betyder “blød” på dansk; på tysk finder vi noget dumt, når det er kedeligt, og vi ikke kan lide det. Og da det er meget svært for mig som tysker at udtale det bløde danske D rigtigt, synes jeg nogle gange faktisk det er lidt dumt. Men jeg ved heldigvis nu, at den faktisk bare er dejlig blød. Du kan finde en kort oversigt over “falske venner” på hjemmesiden Nørdnotizen .
Men det er bedst, hvis du tager et kig på tabellerne først.
Værsgo! 😊
Tabel 1: 200 Tysk | Danske ord behøver du ikke lære, fordi du kender dem allerede
Tabel 1 indeholder et stort antal danske |tyske ord, hvis stavemåde er ens. Jeg har også angivet artiklen – og dermed kønnet – samt flertalsendelserne for hvert substantiv.
Hvis du lige er begyndt at lære tysk eller dansk, kan dette virke lidt forvirrende. Men jeg anbefaler stærkt, at du lærer disse former fra begyndelsen, så du ikke hele tiden finder dig selv „svævende“ senere hen.
Bøjningen af navneord på tysk og dansk kort forklaret
Den danske og tyske deklination af navneord viser betydelige forskelle. Hvis du vil vide mere om det, så læs med her. Det er vigtigt at vide det
- Dansk har to køn (n- og et-ord), tysk har tre (der, die, das);
- formerne på det danske navneord adskiller sig ikke kun afhængigt af, om det er ental eller flertal, men også afhængigt af, om man bruger bestemt eller ubestemt artikel (i flertal: nul-artikel).
- Det betyder, at dansk har fire grundformer af substantivet, mens tysk kun har to.
Det skyldes især, at den bestemte artikel på dansk er tilføjet substantivet.
Dansk har ingen kasusbøjning med én undtagelse: i genitiv får substantivet også karakteristikken s på dansk.
Hvad du kan se fra tabel 1
I tabel 1 er de respektive former noteret som forkortelser. I kolonne 1 kan du se de danske bøjninger bag substantivet i dets grundform. Den første (en eller et) angiver også substantivets køn.
I kolonne 2 vil du se et bogstav foran det tyske navneord, der angiver kønnet (r for der, s for das, e for die), og efter kommaet vil du se flertalsformen.
Sammenligner man informationen bag de subjektive navneord, vil man straks se, hvorfor det i starten ofte er svært at konjugere danske eller tyske navneord korrekt. Det skyldes, at det danske -en i substantivet svarer til det tyske flertal -en, som har et stort forvekslingspotentiale. Men bare rolig, med tiden vil alt ordne sig – i dit hoved såvel som på din tunge.
Læringstip: Lær køn og flertal af navneord på dansk og tysk lige fra starten!
Uanset om du lærer tysk eller dansk, så anbefaler jeg, at du lærer disse former helt fra starten, fordi slutningerne giver vigtige signaler, der også påvirker brugen af andre dele af talen.
Du kan nemt slå dansk ordforråd op på hjemmesiden Den Danske Ordbog . Du kan finde tysk ordforråd og dets bøjning i Duden online .
Tabel 2: Dansk | Tyske orddannelsesteknikker, hvis viden hjælper med at huske ordforråd lettere
I den anden tabel vil jeg gerne introducere dig til visse orddannelsesteknikker. Disse omfatter for eksempel præfikser (såsom vor-) eller visse endelser såsom End-ung, Mein-ung og andre.
I stedet for at lære hvert ord individuelt, har du gavn af at blive fortrolig med regelmæssighederne. For eksempel er det danske præfiks „for-“ og det tyske præfiks „ver-“ i et livligt indbyrdes forhold.
Verber, der ender på -ieren på tysk, ender normalt på -ere på dansk . Og du vil nemmere genkende nogle ord, hvis du indser, at præfikset ge – ikke findes på dansk – hverken som præfiks (fængsel) eller som orddannende led i datidsled (ge-fangen).
Men først er her en liste over vigtige orddannelsesanordninger på dansk og tysk.
Tabel 2 Genkendelse af orddannelsesanordningerDownload
Tabel 3: Typiske lydskift mellem danske og tyske ord
Du ved sikkert allerede, at „skole“ betyder „skole“ på tysk. Ved at bruge skolens eksempel kan man allerede nu se, at der er typiske lydskift mellem de to sprog. For eksempel bliver det tyske sch ofte til sk på dansk og et u bliver til o – og omvendt.
Et andet eksempel her ville være ordet „stol“, som betyder „stol“ på tysk. Du skal dog også her passe på med “falske venner”, for en lænestol er ikke en lænestol på tysk, men en lænestol eller lænestol.
Da det ofte er vokalerne, der adskiller sig, kan det være nyttigt blot at slette dem for at tydeliggøre ligheden i ordets rod. Hvis du for eksempel fjerner a’et og i’et fra sagen /sige , er den fælles rod, der bliver tilbage, sg.
Hvis du sletter vokalerne fra M i lch og m æ lk, får du Mlch og mlk . Og hvis du samtidig ved, at en tysk ch hurtigt bliver til et k på dansk , vil du indse, at begge ord har den fælles rod mlk.
Men vejen kan også gå den anden vej. På dansk tales fx ofte d i stedet for t ( dag/ Tag), eller det tyske z bliver til et k som i provozieren/provok ere.
Det er derfor bedst ikke at stole på disse eller andre borde, men selv at begynde at lege med ordene og fremkalde deres hemmelige forhold. 😉
Hvis denne artikel har hjulpet dig, vil jeg være særlig glad for at høre dine spørgsmål, forslag og kommentarer. Eller måske har du yderligere information og læringstips til alle, der vil lære tysk eller dansk? Fandt du en fejl? Så vil jeg være glad for at have endnu en „falsk ven“ ved at sige til dig: Tak for at rette mig! 😊
Uanset hvad: Ha‘ en god dag!