af David L. Ulin. Originaltitel: The Lost Art of Reading – Why Books Matter in a Distracted Time.
”Hvordan kan vi holde en pause, når vi skal vide alt med det samme? Hvordan kan vi ruminere, når der konstant er en forventning om, at vi skal svare?”
„Læseren der forsvandt“
Forestil dig, at du besøger et bibliotek for første gang, du aldrig har været på før. Nysgerrig vandrer du gennem værelserne, tager noget frem her, lægger noget tilbage der, glad for at møde gamle „bekendte“ og leder efter den ene bog, der måske interesserer dig lige nu.
Og så pludselig holder du den i dine hænder, uden at en algoritme foreslår det, simpelthen fordi du fulgte din intuition. Først er du bare nysgerrig; titlen lyder som noget, der kunne begejstre dig. Hjemme tager du den op, fordyber dig i den og befinder dig i en tilstand af fuldstændig forbløffelse.
Fordi ud af alle de tusindvis af bøger har du valgt præcis den, der rører dig dybt i hjertet og får en vissen gren til at blomstre på ny: kærligheden til at læse som en intim fordybelsesakt.
At gøre verden til sin egen: Læsning som en stille dialog
I „Læseren der forsvandt“ udforsker David L. Ulin spørgsmålet om, hvad læsning egentlig betyder (for ham) over 190 sider. Han tager os tilbage til begyndelsen af sin læsebiografi, som var præget af utålmodighed og en læsehunger, der viste sig ikke at være selektiv, men snarere nød en variation af genrer.
Ulin beskriver den intimitet, der engang eksisterede mellem læser og bog, øjeblikkets stilhed, der gjorde det muligt at fordybe sig fuldstændigt i en fremmed, ny verden; følelsen af at være en del af noget stort, der omfatter verden og tiden: en litteratur, hvor alt er forbundet.
Denne læseintensitet er næppe forståelig for nutidens læsere, selvom de husker den med længsel. For læsning er ikke blot kunsten at indgå i en stille dialog med andres verden; læsning kræver også disciplin og evnen til at trække sig tilbage, til at nærme sig verden ved taknemmeligt at afvise dens konstante tilbud om distraktion.
Læsning som en modstandshandling
Læsning, som det blev lært og praktiseret i præ-digital tid, kan derfor allerede i dag ses som en modstandshandling mod at blive overvældet af ord, lyde, information, symboler, film, billeder og diskussioner, der konstant dukker op på skærmene, uden at vi stiller spørgsmålstegn ved deres betydning.
Selv den mest erfarne læser tænker, mens de læser, på at åbne en anden e-mail, følge et link, tjekke nogle oplysninger eller gøre dit og dat på sin bærbare computer.
Han er også udsat for en informationsoverbelastning, hvor han konstant skal vide alt med det samme, have et svar på alt, uden nogen forbindelse mellem de spørgsmål eller nyheder, der bombarderer os dagligt.
Samtidig står han over for et tab af udtryks- og skelneevner, hvilket bidrager til, at kun de mest banale tanker og informationer kan forstås og bearbejdes. For i modsætning til sproget er billedet ikke interaktivt i forhold til individet; tværtimod:
”Her har vi den vigtigste forskel mellem bøger og billeder, levende eller andre – den måde førstnævnte kommer indefra og ud, mens det er omvendt med sidsnævnte. Sprog er indvendigt, det beder os om at skabe vores billeder, vores film, vores virkelighed ud fra andre menneskers ord. Det er kilden til dets kraft, at det er interaktivt i ordets mest oprindelige betydning.”
En læseoplevelse der giver håb
Men „Læseren der forsvandt“ er på ingen måde et teknofobisk eller ensidigt nostalgisk tilbageblik. Det, der lyder som en håbløs historie, opretholdes af håbet om, at læsning i sig selv, som en kulturel praksis, ikke vil forsvinde, selvom den ændrer sig. Om dette håb kan vare ved, eller om det blot stammer fra ønsket om at finde noget trøstende i den verden, ens børn vokser op i, lader jeg være åben for fortolkning.
Efter min mening yder Ulin selv et stort bidrag med denne bog, idet han minder os læsere om, hvor betagende og intens læsning engang var for os, og måske, hvis vi generobrer denne evne, kunne den i det mindste være det igen på en lignende måde.
Værd at læse: en personlig erindring og professionel analyse
Ulins essayistiske, veltalende skrivestil og hans imponerende kendskab til amerikansk og international litteratur gør læsningen til en fornøjelse, selv for dem, der ligesom mig stadig kæmper med det danske sprog. Personlige erfaringer suppleres af ekspertforklaringer, der præcist og tilgængeligt illustrerer, hvordan moderne digitale teknologier påvirker vores evne til at læse, hvordan de ændrer vores hjerneaktivitet og opfattelsesevne inden for meget kort tid.
Derudover behandler Ulin den transformation af kommunikationsformer, som vi har oplevet i adskillige årtier nu, og sammenligner den med den æra, hvor trykpressen muliggjorde overgangen fra en mundtlig til en skriftlig orden, med konsekvenser, der var lige så storslåede, som de var fatale for individet og for den geostrategiske „omordning“ af verden. (Du kan læse mit eget perspektiv på dette her -på tysk- eller her. I min dystopiske roman „Objektiv“ udforsker jeg også, hvordan visuelle teknologier ændrer den måde, vi ser.)
Udover forfattere som F. Scott Fitzgerald (Den store Gatsby) eller Franz Kafka (Die Verwandlung) citeres også vigtige medieteoretikere som Marshall McLuhan eller Walter J. Ong.
„Læseren der forsvandt“ blev oprindeligt udgivet på engelsk under titlen: The Lost Art of Reading – Why Books Matter in a Distracted Time. Jeg foretrækker den danske titel, fordi den leger med flertydigheden i denne forsvinden og med evnen til at tænke to modstridende tanker uden at blive forvirret. Ifølge Ulin er dette en kunstart, der forener forfattere og læsere i særdeleshed, og en som sjældent findes i nutidens endeløse onlinedebatter.
Forfatter, oversætter, udgiver
Kritiker, essayist, redaktør, foredragsholder: Amerikaneren David L. Ulin er en bogmand i bund og grund. En læser, der ikke jagter indhold eller information, men nyder selve læsehandlingen. Udgangspunktet for denne bog er et essay, han skrev til Los Angeles Times; drivkraften var en samtale med hans søn om læsning, som førte Ulin til den smertefulde erkendelse af, at hans egen måde at læse allerede har tilpasset sig den digitale tidsalders summen.
Bogen blev oversat til den danske oversætter og forfatter Lotte Kirkeby Hansen. Hansen har været medredaktør på adskillige faglitterære bøger, debuterede som novelleforfatter i 2016, og hendes første roman, De Nærmeste, blev nomineret til Danmarks Radiopris i 2019.
Jensen & Dalgaard er et ejerdrevet forlag med speciale i fiktion, faglitteratur („samfund og eksistens“) og børnebøger. Da jeg kiggede på deres hjemmeside, opdagede jeg ikke kun andre spændende titler, men deres fokus på design var også straks tydeligt.
Den engelsksprogede udgave med titlen „The Lost Art Of Reading“ kan findes på alle kendte salgssider, både som trykt udgave og som e-bog, for eksempel hos Amazon.
Bibliografisk information
Titel: Læseren der forsvandt – Bogens betydning i en distraheret tid
Forfatter: David L. Ulin
Oversætter: Lotte Kirkeby Hansen
Forlag og årstal: Jensen & Dalgaard, 2019
ISBN-nr.: 978-87-7151-515-2
Pris: 268,00 kr.
