Boganbefaling: Læseren der forsvandt

af David L. Ulin. Originaltitel: The Lost Art of Reading – Why Books Matter in a Distracted Time.

Hvordan kan vi holde en pause, når vi skal vide alt med det samme? Hvordan kan vi ruminere, når der konstant er en forventning om, at vi skal svare?”

„Læseren der forsvandt“

Forestil dig, at du besøger et bibliotek for første gang, du aldrig har været på før. Nysgerrig vandrer du gennem værelserne, tager noget frem her, lægger noget tilbage der, glad for at møde gamle „bekendte“ og leder efter den ene bog, der måske interesserer dig lige nu.

Og så pludselig holder du den i dine hænder, uden at en algoritme foreslår det, simpelthen fordi du fulgte din intuition. Først er du bare nysgerrig; titlen lyder som noget, der kunne begejstre dig. Hjemme tager du den op, fordyber dig i den og befinder dig i en tilstand af fuldstændig forbløffelse.

Fordi ud af alle de tusindvis af bøger har du valgt præcis den, der rører dig dybt i hjertet og får en vissen gren til at blomstre på ny: kærligheden til at læse som en intim fordybelsesakt.

At gøre verden til sin egen: Læsning som en stille dialog

I „Læseren der forsvandt“ udforsker David L. Ulin spørgsmålet om, hvad læsning egentlig betyder (for ham) over 190 sider. Han tager os tilbage til begyndelsen af ​​sin læsebiografi, som var præget af utålmodighed og en læsehunger, der viste sig ikke at være selektiv, men snarere nød en variation af genrer.

Ulin beskriver den intimitet, der engang eksisterede mellem læser og bog, øjeblikkets stilhed, der gjorde det muligt at fordybe sig fuldstændigt i en fremmed, ny verden; følelsen af ​​at være en del af noget stort, der omfatter verden og tiden: en litteratur, hvor alt er forbundet.

Denne læseintensitet er næppe forståelig for nutidens læsere, selvom de husker den med længsel. For læsning er ikke blot kunsten at indgå i en stille dialog med andres verden; læsning kræver også disciplin og evnen til at trække sig tilbage, til at nærme sig verden ved taknemmeligt at afvise dens konstante tilbud om distraktion.

Læsning som en modstandshandling

Læsning, som det blev lært og praktiseret i præ-digital tid, kan derfor allerede i dag ses som en modstandshandling mod at blive overvældet af ord, lyde, information, symboler, film, billeder og diskussioner, der konstant dukker op på skærmene, uden at vi stiller spørgsmålstegn ved deres betydning.

Selv den mest erfarne læser tænker, mens de læser, på at åbne en anden e-mail, følge et link, tjekke nogle oplysninger eller gøre dit og dat på sin bærbare computer.

Han er også udsat for en informationsoverbelastning, hvor han konstant skal vide alt med det samme, have et svar på alt, uden nogen forbindelse mellem de spørgsmål eller nyheder, der bombarderer os dagligt.

Samtidig står han over for et tab af udtryks- og skelneevner, hvilket bidrager til, at kun de mest banale tanker og informationer kan forstås og bearbejdes. For i modsætning til sproget er billedet ikke interaktivt i forhold til individet; tværtimod:

”Her har vi den vigtigste forskel mellem bøger og billeder, levende eller andre – den måde førstnævnte kommer indefra og ud, mens det er omvendt med sidsnævnte. Sprog er indvendigt, det beder os om at skabe vores billeder, vores film, vores virkelighed ud fra andre menneskers ord. Det er kilden til dets kraft, at det er interaktivt i ordets mest oprindelige betydning.

En læseoplevelse der giver håb

Men „Læseren der forsvandt“ er på ingen måde et teknofobisk eller ensidigt nostalgisk tilbageblik. Det, der lyder som en håbløs historie, opretholdes af håbet om, at læsning i sig selv, som en kulturel praksis, ikke vil forsvinde, selvom den ændrer sig. Om dette håb kan vare ved, eller om det blot stammer fra ønsket om at finde noget trøstende i den verden, ens børn vokser op i, lader jeg være åben for fortolkning.

Efter min mening yder Ulin selv et stort bidrag med denne bog, idet han minder os læsere om, hvor betagende og intens læsning engang var for os, og måske, hvis vi generobrer denne evne, kunne den i det mindste være det igen på en lignende måde.

Værd at læse: en personlig erindring og professionel analyse

Ulins essayistiske, veltalende skrivestil og hans imponerende kendskab til amerikansk og international litteratur gør læsningen til en fornøjelse, selv for dem, der ligesom mig stadig kæmper med det danske sprog. Personlige erfaringer suppleres af ekspertforklaringer, der præcist og tilgængeligt illustrerer, hvordan moderne digitale teknologier påvirker vores evne til at læse, hvordan de ændrer vores hjerneaktivitet og opfattelsesevne inden for meget kort tid.

Derudover behandler Ulin den transformation af kommunikationsformer, som vi har oplevet i adskillige årtier nu, og sammenligner den med den æra, hvor trykpressen muliggjorde overgangen fra en mundtlig til en skriftlig orden, med konsekvenser, der var lige så storslåede, som de var fatale for individet og for den geostrategiske „omordning“ af verden. (Du kan læse mit eget perspektiv på dette her -på tysk- eller her. I min dystopiske roman „Objektiv“ udforsker jeg også, hvordan visuelle teknologier ændrer den måde, vi ser.)

Udover forfattere som F. Scott Fitzgerald (Den store Gatsby) eller Franz Kafka (Die Verwandlung) citeres også vigtige medieteoretikere som Marshall McLuhan eller Walter J. Ong.

„Læseren der forsvandt“ blev oprindeligt udgivet på engelsk under titlen: The Lost Art of Reading – Why Books Matter in a Distracted Time. Jeg foretrækker den danske titel, fordi den leger med flertydigheden i denne forsvinden og med evnen til at tænke to modstridende tanker uden at blive forvirret. Ifølge Ulin er dette en kunstart, der forener forfattere og læsere i særdeleshed, og en som sjældent findes i nutidens endeløse onlinedebatter.

Forfatter, oversætter, udgiver

Kritiker, essayist, redaktør, foredragsholder: Amerikaneren David L. Ulin er en bogmand i bund og grund. En læser, der ikke jagter indhold eller information, men nyder selve læsehandlingen. Udgangspunktet for denne bog er et essay, han skrev til Los Angeles Times; drivkraften var en samtale med hans søn om læsning, som førte Ulin til den smertefulde erkendelse af, at hans egen måde at læse allerede har tilpasset sig den digitale tidsalders summen.

Bogen blev oversat til den danske oversætter og forfatter Lotte Kirkeby Hansen. Hansen har været medredaktør på adskillige faglitterære bøger, debuterede som novelleforfatter i 2016, og hendes første roman, De Nærmeste, blev nomineret til Danmarks Radiopris i 2019.

Jensen & Dalgaard er et ejerdrevet forlag med speciale i fiktion, faglitteratur („samfund og eksistens“) og børnebøger. Da jeg kiggede på deres hjemmeside, opdagede jeg ikke kun andre spændende titler, men deres fokus på design var også straks tydeligt.

Den engelsksprogede udgave med titlen „The Lost Art Of Reading“ kan findes på alle kendte salgssider, både som trykt udgave og som e-bog, for eksempel hos Amazon.

Bibliografisk information

Titel: Læseren der forsvandt – Bogens betydning i en distraheret tid

Forfatter: David L. Ulin

Oversætter: Lotte Kirkeby Hansen

Forlag og årstal: Jensen & Dalgaard, 2019

ISBN-nr.: 978-87-7151-515-2

Pris: 268,00 kr.

Forfatterens hverdag

”Autorenalltag” (på dansk: forfatterens hverdag) er et populært tysk hashtag på Instagram, som jeg selv også bruger til min konto. Selv om en forfatters hverdag ikke adskiller sig så meget fra andre menneskers. Med en undtagelse måske, at vi har en tendens til, altid at tilføje et par fiktive fakta i vores fantasi. Gør det en historie mindre sand end virkeligheden? Nogle gange måske. Men jeg er fast overbevist om, at hver af os har vores egen perspektiv, eller rettere sagt, et standpunkt og en position, som ikke kan adskilles fra sandheden.

Forfatterens hverdag indebærer i øjeblikket naturligvis også mange oplevelser med sne og is her i det kolde nord. Og hvis man følger vejrudsigterne her i Jylland (ligesom i Tyskland), kan man ikke undgå at bemærke, at en hård vinter giver rigelig anledning til at konstatere, at der også i journalistikken ofte tilføjes meget fiktivt. Det er dermed en god lejlighed til at finde ud af, hvilke medier der informerer objektivt, og hvilke der gerne spreder lidt panik.

Den varslede snestorm er heldigvis gået forbi os, og vi har også overstået den hidtil koldeste nat. Da jeg i går sidst på eftermiddagen bemærkede, hvor koldt det var blevet, skyndte vi os dog hurtigt af sted for at købe børstelister til dørene – for det trak ind alle steder, og især gennem hoveddøren blæste det iskoldt ind.

Men det lykkedes at stoppe det. Hvis det bare var så nemt med alle andre problemer i verden!

I dag har jeg planlagt lidt tid til afslapning i min hverdag som forfatter, og på min to-do-liste står der: spise noget lækkert, se lidt på fotos – og lave en lille video. Jeg håber, I vil nyde den. Og hvis nogen ved med sikkerhed, hvad den gulgrønne fugl hedder (sekund 31), vil jeg gerne have et tip!

Nu håber jeg bare, at I alle har et varmt sted at være, en godt isoleret hoveddør og nok mad og fred i huset. Og en god bog selvfølgelig – jeg læser i øjeblikket »Læseren der forsvandt« af David L. Ulin og vil gerne fortælle om den i de kommende dage! Har I nogle læsetips til en lang vinter?

DER SKAL

Mit første digt på dansk 🙂

Mit første digt på dansk 😊

I dag er en særlig dag for mig, for jeg har for første gang forsøgt at skrive et digt på dansk. Mens sneen indhyller landskabet i et fortryllende hvidt tæppe (i hvert fald hos os på landet – i byen ser det anderledes ud), lader jeg de fire årstider glide forbi mig. Og ja, jeg ville ønske, at det igen og igen kunne blive forår, sommer, efterår og vinter. Og ja, sådan vil det komme til at være, om end ikke for evigt for mig.

Jeg håber, at I vil finde en smule glæde i versene. En tysk version vil naturligvis følge. Og hvis I – hvad der helt sikkert vil ske – finder fejl, stilbrud eller passager, der ganske enkelt ikke lyder godt på dansk, så tøv ikke med at kommentere; jeg bliver glad, hvis jeg med jeres hjælp kan blive bedre.

Jeg ønsker alle en fredelig og varm vinternat derhjemme – og alle dem, der må ud, at de kommer uskadt gennem natten og frem til et venligt sted.

Mehr lesen

Hvad skriver du lige nu?

Hvis det ikke lød så absurd, næsten kynisk, ville jeg sige: Det var hverken mord eller selvmord, det var uagtsomhed. Den uagtsomhed, der får os til at antage, at verden i vores hoveder er virkelig, og at der ikke findes nogen anden ærlig måde at tænke og føle på end vores egen. Den uagtsomhed, der får os til at undlade at genoverveje hver dag og hvert sekund, om vi virkelig elsker eller blot glæder os over at se det billede, vi anstrenger os for at skabe af os selv, afspejlet i et DU, der tolererer os.“

Først troede jeg, det bare var en særhed, en kortvarig forelskelse i en idé. Men langsomt indser jeg: Der er noget, der venter på mig. Et tema, et emne, der kræver en ny fortælling. Selv om det kan virke arrogant, for det par, jeg arbejder på i øjeblikket, er et af de mest berømte i Skandinavien, og en hel række bedre og mere kendte forfattere har allerede forsøgt sig med det: Elvira og Sixten.

Så tror jeg, at jeg kan tilføje noget nyt til historien gennem min historie? I hvert fald håber jeg det! For Elvira og Sixten, som jeg allerede har nævnt her, er for mig det bedste eksempel på en „følelsesforvirring“, der fører til, at folk taler om kærlighed, når de kun har brug for hinanden, og sårer hinanden desto dybere, jo mere de forsøger at hele gamle sår.

Men de er også et par, hvis forhold forekommer mig at være betydeligt mere komplekst, end de myter og fortolkninger, jeg indtil videre er stødt på, antyder. For nogle er Elvira og Sixten modige elskere, der brød samfundets lænker, kun for i sidste ende at dø sammen. For andre er Elvira tydeligvis offeret – nogle gange på grund af sin barndom og ungdom, som fremstilles som dyster og fyldt med misbrug (uden, så vidt jeg ved, beviser for dette) – nogle gange på grund af antagelsen om, at hun tilbød en slags underdanig lydighed til sin ældre forfører, eller endda blev overrasket over hans ønske om at dræbe.

Efter min mening gør vi dog endnu engang Elvira, den usædvanligt talentfulde linedanser, uretfærdighed ved at begrænse hende til offerrollen. Og spørgsmålet er: Hvordan ville en sådan kvinde, der er vant til at øve sig i hvert skridt, hun tager på linedansen dag efter dag, med disciplin, der nyde beundring og bifald, modtage en kongelig udmærkelse og blive betragtet som lige så smuk, hvordann ville hun trække sig tilbage fra alt dette bare for at følge en gift mand ind i et middelmådigt liv?

Nej, nå, no, det kan jeg aldrig tro. 😊

Så jeg spørger mig selv: Er det måske bare vores eget begrænsede perspektiv, der blokerer vores syn på et par, hvis „rollefordeling“ kan være helt anderledes end det, vi er vant til at se? Fordi vi endnu engang er faldet i den tro, at vi er den klogeste, mest oplyste og generelt mest retfærdige og mest frigjorte generation i menneskets historie? ^^

Jeg ved det ikke endnu, men selvfølgelig har jeg mine mistanker. Ligesom min hovedperson, den unge journalist Jesper Hansen, som jeg lader fortælle historien, fordi han er meget tættere på personerne og begivenhederne, end vi er i dag.

Jeg er nysgerrig efter at se, hvor hans ikke helt upartiske fortælling vil føre mig hen. Og selvfølgelig ville jeg være glad, hvis I delte min begejstring og fulgte interessent med i de kommende måneder for at se, hvad han tillader mig at offentliggøre på forhånd. Ligesom jeg byder alle jeres kommentarer, forslag og bemærkninger velkommen, som viser mig, at jeg (bortset fra de irriterende spammere) ikke er helt alene med mine ensomme tanker og historier. 😉

Jerslev Marked im Juni 2025

Die meisten meiner Erzählungen beginnen derzeit ja mit den Worten „heute war ich zum ersten Mal“ oder „heute habe ich zum ersten Mal“. So auch an diesem Juniwochenende, denn heute war ich zum ersten Mal auf dem Markt in Jerslev, der alljährlich am letzten Wochenende im Juni abgehalten wird und von dem ich euch nun erzählen möchte.

Was mir an Jütland wirklich gut gefällt, ist, dass die Bürger hier so aktiv sind. In jedem Dorf gibt es einen Bürgerverein, überall schließen sich Menschen zusammen, um etwas für die Gemeinschaft zu bewegen, ganz ohne staatliche Hilfe oder Subventionen.

Mehr lesen

Boganbefaling: Den romantiske skole i Tydskland

Af Georg Brandes

I Hvordan døden kom til live bruger jeg eksempler fra tysk litteraturhistorie til at illustrere, hvordan forestillinger om dødsøjeblikket, og dermed ideen om hvor døden begynder og slutter, har ændret sig gennem århundreder. Et kapitel er også dedikeret til tysk romantik, og mens jeg researchede dette afsnit, bemærkede jeg, at jeg udviklede en hidtil ukendt aversion mod den „romantiske ånd“, og at dens repræsentanter i stigende grad fremstod for mig som domfældelsespræster, der benægtede og kvalte livet under deres romantiserede længsel efter døden.

Hvor stor var min overraskelse, da jeg for nylig læste den danske litteraturkritiker Georg Brandes‘ mere end 150 år gamle værk, som på mange måder bekræfter min opfattelse og vurdering af den tyske romantik.

Mehr lesen

Mein erster Abend mit Sankt Hans :)

Gestern, am 23. Juni,  wurde in Dänemark der Sankt-Hans-Aften 2025 gefeiert. Sankt Hans ist eine Mischung aus Geburtstagsfeier für Johannes den Täufer, der am 24. Juni geboren wurde, und dem Mittsommerfest oder Johannisfest, wie es auch in anderen Ländern begangen wird, beispielsweise in Lettland.

Mit einem Unterschied allerdings:

Mehr lesen

Boganbefaling: Verdens uardigste dreng

Verdens uartigste dreng: en dansk børnebog af Kim Fupz Aakeson (forfatter) og Rasmus Brenhøi (illustration)

Hvem opfører sig egentlig bedst – en dreng, der lyver, eller en dreng, der fortæller sandheden? Og hvad nu hvis skolen lærte os at lyve i stedet for at fortælle sandheden?

I sin børnebog „Verdens uartigste dreng“ vender Kim Fupz Aakeson de tilsyneladende simpleste antagelser om verden og om forsøget på at opføre sig moralsk på hovedet. Fordi Svend Bendt, bogens hovedperson, har et problem: Han kan ikke lyve. Og fordi han ikke kan lyve, bliver han betragtet som uartig. Selvom man faktisk siger, at man altid skal sige sandheden. Eller skal man ikke?

Mehr lesen

Tit er jeg glad

Carl August Nielsen på hans 160-års fødselsdag

I dag er det fødselsdag for en dansk komponist, der betragtes som en af ​​landets vigtigste komponister, og hvis sange har givet ham en plads i hjerterne hos mange mennesker i og uden for Danmark.

I denne artikel vil jeg gerne introducere jer til komponisten og en af ​​mine yndlingssange, som han satte musik i: Tit er jeg glad.

Mehr lesen

Få jobannoncer skrevet på tysk

Jeg husker stadig, hvor forbløffet jeg var, da jeg fandt ud af, at virksomheder i Tyskland bruger hundredvis af euro på at få skrevet jobannoncer. Det var for et par år siden, og i mellemtiden har jeg selv skrevet mange jobannoncer for virksomheder i forskellige brancher.

Selvom manglen på faglærte medarbejdere er stor, har mange virksomheder stadig svært ved at formulere præcise og indbydende jobtilbud. I Danmark har jeg derimod set mange positive eksempler, jobannoncer der dækker præcis det, der er vigtigt. Og alligevel bemærker jeg også her sætninger, der virker originale, når man læser dem for første gang, men mister deres skarphed eller betydning, når de gentages hundrede og hundrede gang.

For eksempel kan kravet om, at jobansøgeren skal „have et smil på læben, selv i stressende situationer“, udtrykke et inderligt ønske; men det er usandsynligt, at det er en kvalifikation, som alle potentielle ansøgere kan identificere sig med.

Det grundlæggende spørgsmål, som virksomheder med stor efterspørgsel efter højt specialiserede fagfolk skal stille, før de annoncerer et job, er: Hvad har vi egentlig at tilbyde i „krigen om talenter“? Og hvem kan vi overbevise med dette? Lige så vigtigt er selvfølgelig spørgsmålet: Hvem vil vi overbevise? Og hvem helt ikke?

Mehr lesen