”Autorenalltag” (på dansk: forfatterens hverdag) er et populært tysk hashtag på Instagram, som jeg selv også bruger til min konto. Selv om en forfatters hverdag ikke adskiller sig så meget fra andre menneskers. Med en undtagelse måske, at vi har en tendens til, altid at tilføje et par fiktive fakta i vores fantasi. Gør det en historie mindre sand end virkeligheden? Nogle gange måske. Men jeg er fast overbevist om, at hver af os har vores egen perspektiv, eller rettere sagt, et standpunkt og en position, som ikke kan adskilles fra sandheden.
Forfatterens hverdag indebærer i øjeblikket naturligvis også mange oplevelser med sne og is her i det kolde nord. Og hvis man følger vejrudsigterne her i Jylland (ligesom i Tyskland), kan man ikke undgå at bemærke, at en hård vinter giver rigelig anledning til at konstatere, at der også i journalistikken ofte tilføjes meget fiktivt. Det er dermed en god lejlighed til at finde ud af, hvilke medier der informerer objektivt, og hvilke der gerne spreder lidt panik.
Den varslede snestorm er heldigvis gået forbi os, og vi har også overstået den hidtil koldeste nat. Da jeg i går sidst på eftermiddagen bemærkede, hvor koldt det var blevet, skyndte vi os dog hurtigt af sted for at købe børstelister til dørene – for det trak ind alle steder, og især gennem hoveddøren blæste det iskoldt ind.
Men det lykkedes at stoppe det. Hvis det bare var så nemt med alle andre problemer i verden!
I dag har jeg planlagt lidt tid til afslapning i min hverdag som forfatter, og på min to-do-liste står der: spise noget lækkert, se lidt på fotos – og lave en lille video. Jeg håber, I vil nyde den. Og hvis nogen ved med sikkerhed, hvad den gulgrønne fugl hedder (sekund 31), vil jeg gerne have et tip!
Nu håber jeg bare, at I alle har et varmt sted at være, en godt isoleret hoveddør og nok mad og fred i huset. Og en god bog selvfølgelig – jeg læser i øjeblikket »Læseren der forsvandt« af David L. Ulin og vil gerne fortælle om den i de kommende dage! Har I nogle læsetips til en lang vinter?
