Navneord: bøjning på tysk og dansk

Gud, det her er kompliceret! Det var min første tanke, da jeg begyndte at studere bøjningen (deklinationen) af danske navneord. Mens vi på tysk normalt kun kender to grundformer af substantivet, er der på dansk fire.

Når man først har lært disse former, så er det det – ganske anderledes end tysk, hvor tingene egentlig først går i gang på dette tidspunkt, fordi navneord også afvises i akkusativ, dativ og genitiv afhængig af deres funktion i sætningen.

I denne artikel vil jeg først give et kort sammenlignende overblik over, hvordan man afslår navneord på tysk eller dansk.

Mehr lesen

Undersøgelse om livskvalitet i Brønderslev kommune

Bor du i Agersted, Asaa, Flauenskjold, Hallund, Jerslev, Klokkerholm, Manna-Thise, Serritslev, Stenum eller Ø. Bronderslev?

Herefter vil kommunen bede dig deltage i en kort undersøgelse om livskvaliteten i landsbyerne. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om din tilfredshed med levevilkårene i dit område, men også om hvilke forandringer du allerhelst vil se nu og i fremtiden.

Du kan deltage via Brønderslev kommunes hjemmeside .

Øster Brønderslev Kirke, Quelle: Wikipedia
© 2009 by Tomasz Sienicki [user: tsca, mail: tomasz.sienicki at gmail.com] • CC BY 3.0

Det norske hus – filmanbefaling

Jeg ser sjældent komedier, men jeg har allerede set Jan Vardøens „The House of Norway“ eller „det norske hus“ to gange – og jeg er sikker på, at det bliver mindst en tredje gang, for jeg har sjældent grinet så bifaldende, som jeg gjorde, mens jeg så denne indtagende og fuldstændig overdrevne satire om en iransk immigrants oplevelser i Norge.

Det norske hus begynder med en imponerende åbningssekvens, der giver et vidunderligt indblik i de norske fjelde ved fjorden, akkompagneret af Edvard Griegs musik. Det er bestemt ikke tilfældigt, at filmen ender med disse billeder, for trods sit satiriske indhold kan den i mine øjne også forstås som en kærlighedserklæring til Norge. Du kan blandt andet finde traileren på YouTube.

Mehr lesen

Die Beugung des Substantivs im Deutschen und im Dänischen

Meine Güte, ist das kompliziert! Das war mein erster Gedanke, als ich anfing, mich mit der Beugung (Deklination) der dänischen Substantive zu befassen. Denn während wir im Deutschen in der Regel nur zwei Grundformen des Substantivs kennen, sind es im Dänischen gleich vier.

Hat man diese Formen erlernt, war es das dann aber auch schon – ganz anders als im Deutschen, wo es an dieser Stelle erst richtig losgeht, weil die Substantive abhängig von ihrer Funktion im Satz auch im Akkusativ, im Dativ und im Genitiv dekliniert werden.

In diesem Beitrag gebe ich zunächst einen kurzen vergleichenden Überblick, wie man Substantive auf Deutsch oder Dänisch dekliniert.

Mehr lesen

Ostern in Dänemark: der „Gaekkebrev“

Während in Deutschland Ostereier bemalt und Osterfeuer aufgeschichtet werden, ist man in Dänemark derzeit mit einer anderen vorösterlichen Tradition beschäftigt: mit dem Schreiben der sogenannten „Gækkebriefe“. Was es damit auf sich hat und wie man einen Gækkebrief anfertigt und schreibt, davon handelt dieser Beitrag.

Mehr lesen

H.C. Andersen: Det døende barn

Oversættelse til tysk og kort tolkning

Jeg har boet i Danmark i fem måneder nu. Det er derfor kun passende, at mit første bidrag efter lang tid er dedikeret til en dansk digter, der nyder verdensomspændende berømmelse som dansk nationaldigter par excellence: HC Andersen.

I Tyskland er Andersen mest kendt for sine eventyr, blandt andet Den lille havfrue, Prinsessen på ærten, Kejserens nye klæder og Den grimme ælling; men han skrev også digte og noveller, rejseskildringer og romaner.

Digteren kom fra en fattig familie og måtte i en ung alder udholde tider med afvisning, latterliggørelse og grusomhed, før han blev anerkendt som det, han længe ønskede at være forgæves: en rigtig prinsesse, en formodet ælling, der blev til en smuk svane.

Født den 2. april 1805 i Odense skulle HC Andersen i dag fejre sin 220 års fødselsdag. Derfor kiggede jeg nærmere på Andersens digt „Det døende barn“ og forsøgte at oversætte det til tysk. Det var vigtigt for mig at bevare rytmen og rimformen så meget som muligt, men uden at afvige for langt fra originalen. Og dette er hvad jeg fik fra mit første forsøg:

Mehr lesen

Tysk grammatik: Verbet

Brug, bøjning, hjælpeverber og modale verber

Du kan ikke gøre noget: Verber og deres betydning for sætningsudsagnet

Går, sidder, løber, bærer, spørger, svarer, forstår, tager, lytter – fra morgen til aften har vi travlt med at gøre noget. Selv når vi angiveligt ikke laver noget, når vi sover, hygger os, holder pause, hænger ud eller stirrer ud i rummet .

Ord, der beskriver, hvad vi laver eller oplever, kaldes verber. Ud over handlinger kan verber også beskrive begivenheder og processer mere detaljeret: Noget begynder eller slutter, løber, blomstrer eller visner, tordner eller hvæser, falder ned eller åbner.

Verbet svarer derfor på spørgsmålet: Hvad sker der lige nu? Eller for at sige det i moderne termer: Hvad sker der?

Men verbet kan meget mere. Verber er som linealer i en sætning, der har meget at sige til os, men som også bestemmer over mange ting:

Mehr lesen

Anbefalet læsning: Åh, dette danske!

Oh, dieses Daenisch! En underholdende phrasebook af Reinhard Behr

Jeg har længe ønsket at lære dansk, og for et par uger siden startede jeg endelig, i første omgang med at studere på egen hånd. Jeg gik faktisk ud fra, at jeg ville lære sproget hurtigt. Grammatikken er enkel, og ordforrådet ligner på mange måder tysk, engelsk og hollandsk. Hvis det bare ikke var for udtalen!

Mehr lesen